DET ER NEMT AT SIKRE FAMILIEN JURIDISK

Skab tryghed med et testamente

I samarbejde med   

  1. Oplys dine ønsker
    Fortæl, hvem der skal være dine arvinger via telefon eller vort særlige spørgeskema.

  1. Modtag et udkast
    Advokaten udfærdiger et udkast, baseret på dine ønsker, og sender dig det.

  1. Tilretning
    Herefter tager vi en snak i telefonen eller pr. e-mail om dine tilføjelser og spørgsmål.

  1. Det færdige testamente
    Du modtager det endelig testamente, parat til underskrift.

VI HAR GJORT DET LET FOR DIG

Hvordan ønsker du
at bestille testamente?

Jeg vil gerne ringes op

(Det koster ikke noget at spørge)

 

Hvad spørger vi dig om?

Opret dit testamente online her

  • Fast pris på 2.750 kroner*
  • Skræddersyet dokument
  • Rådgivning pr. telefon eller e-mail
  • Testamentet skrives af 2 advokater

Bestil testamente online

* Pris på 2.750 kr. gælder for medlemmer af Ældre Sagen. Normalpris 3.250 kr.


LÆS HVAD VORES KUNDER SYNES OM OS

Vi har hjulpet
tusindvis af mennesker

“Vi vil gerne sige tak for en utrolig venlig behandling, og en stor forståelse for vores problem, og vil på det varmeste anbefale jer til andre fra Ældre Sagen.”

K.R.

“Det fremsendte udkast var også klart og forståeligt, og det er en fordel, at man kan sidde i ro og mag og læse dokumentet hjemme hos sig selv.”

Anonym

“Jeg kan kun tilslutte mig de andre mails om, hvor dejligt I forklarer, hvordan man står i tilfælde af dødsfald, da det har kørt rundt i mit hoved.”

Anonym

“Om selve samarbejdet med Ældre Sagens advokatforbindelse kan vi kun sige, at det er forløbet på bedste måde – set fra vores side.”

Ingelise og Sigurd Öhrstöm


Hvordan står din familie,
hvis du pludselig falder bort?

Ægtefæller med børn

Hvis I er gift og har børn, vil den længstlevende af jer som udgangspunkt kunne beholde 3/4 af jeres fælles formue. Hvis I opretter et testamente, vil I kunne sikre, at den længstlevende kan beholde 15/16 af jeres fælles formue.

Hvis I har særbørn kan I med et testamente sikre, at arven fordeles som I ønsker blandt børnene. I kan f.eks. bestemme, at alle børnene skal arve lige meget eller at ét eller flere af børnene skal have mindst muligt.

Et testamente er ikke uden betydning, selvom I ”kun” har fællesbørn. I kan sikre den længstlevende arvemæssigt bedre med et testamente (så den længstlevende ikke er økonomisk tvunget til at sidde i uskiftet bo). I vil ligeledes kunne træffe bestemmelse om, at arven skal tilfalde jeres børn som særeje.

Ægtefæller uden børn

Hvis I er gift og I ikke efterlader jer børn, vil den længstlevende af jer automatisk arve alt efter den førstafdøde. Mange barnløse par opretter et testamente for at tage en fælles beslutning om, hvem der skal arve jer, når den længstlevende går bort. Det kunne eksempelvis være bestemte nevøer eller niecer, der skulle arve.

I kan i jeres situation forøge arven til jeres arvinger samtidig med, at I tilgodeser en velgørende organisation efter jeres valg. Dette kaldes ”30%-løsningen”, hvilket I kan læse mere om andetsteds på denne hjemmeside.

Ugifte samlevende med børn

Hvis du og din samlever har børn, går hele din formue automatisk til børnene, mens din samlever intet arver. Din samlever får kun ret til at arve, hvis du opretter et testamente.

Dine børn kan ikke videregive arven til din samlever, så det er altafgørende at få oprettet et testamente, hvis I vil sikre hinanden.

I testamentet kan I ligeledes bestemme, hvordan arven skal fordeles mellem jeres børn. Eksempelvis kan I bestemme, at arven skal deles ligeligt, eller at ét eller flere af børnene skal arve mindst muligt.

Ugifte samlevende uden børn

Hvis du ønsker at din samlever skal arve dig, skal du oprette et testamente. Ugifte samlevende får ikke automatisk arveret efter hinanden, uanset hvor længe de har boet sammen.

Dig og din samlever kan oprette et gensidigt testamente, hvori I ligeledes tager fælles stilling til, hvem der kan arve jer, når I begge er gået bort.

Enlig med børn

Dine børn vil automatisk arve alt, hvad du efterlader dig og det er derfor ikke strengt nødvendigt med et testamente. Ønsker du imidlertid, at ét af dine børn skal arve mindst muligt eller at dine børn skal modtage deres arv som særeje, skal du oprette et testamente.

Hvis du sidder i uskiftet bo efter en afdød ægtefælle, skal du være opmærksom på, at du ikke kan testere over den halvdel af formuen i det uskiftede bo, som anses for arv efter din afdøde ægtefælle.

Enlig uden børn

Er du enlig og efterlader du dig ikke børn, bør du næsten altid oprette et testamente. Hvis du ikke har et testamente, vil arven tilfalde dine forældre eller dine søskende, såfremt dine forældre er gået bort inden dig.

I et testamente kan du frit bestemme, hvem der skal arve dig. Ofte vil du også have mulighed for at forøge arven til dine arvinger, ved samtidig at lade en procentdel af arven tilfalde en velgørende organisation efter eget valg. Dette kaldes ”30%-løsningen”, hvilket du kan læse mere om andetsteds på denne hjemmeside.

Begynd dit testamente her

14 dages returret


Såfremt du ikke er medlem af Ældre Sagen, kan du på MinAdvokat.dk få hjælp til udfærdigelse af testamente m.v.

MinAdvokat er vores søster-hjemmeside, hvor alle kan få advokathjælp.