Hvad betyder særeje?
Særeje er en gardering mod en mængde økonomisk bøvl og strid, såfremt et ægteskab mod forventning skulle ende i skilsmisse.
Ved at indgå en aftale om særeje, kan man opnå lige nøjagtigt den deling, man finder retfærdig i tilfælde af, at ægteskabet senere skulle gå i stykker.
Hvem opretter særeje?
Typisk er det par, der allerede på vielsestidspunktet har en betydelig forskel mellem deres formuer, der opretter særeje. Måske ejer den ene meget, mens den anden intet ejer, udover sit tøj og gode humør.
Andre typiske grunde til at oprette særeje:
- Hvis man vil starte en virksomhed og gerne vil beholde den ved skilsmisse
- Man forventer at komme til at arve et større beløb – arv, som man gerne vil beholde i tilfælde af en eventuel skilsmisse
- Den ene ægtefælle har en stor gæld, mens den anden er gældfri. I tilfælde af skilsmisse (eller hvis den gældsplagede ægtefælle dør først) vil den gældfri part skulle aflevere halvdelen af værdien af sine aktiver, hvis der ikke er oprettet særeje.
Særeje om alle ting?
Man kan vælge, at særeje skal omfatte alle ens nuværende ejendele, samt alle ens fremtidige erhvervelser. Denne type særeje kaldes rent særeje, og betyder i praksis, at ”mit er mit og dit er dit” – ligesom når man er ugift samlevende.
Man kan også vælge kun at lade udvalgte ejendele være særeje:
- Alt, hvad man hver især ejer på nuværende tidspunkt skal være særeje – mens alt, hvad der erhverves fremover skal være delingsformue.
- Alt, hvad man måtte modtage i arv eller gave skal være særeje – resten skal være delingsformue.
- En brøk på f.eks. 80 % af ens værdier skal være særeje – 20 % skal tilhøre en som delingsformue.
- En genstand, f.eks. ens faste ejendom, virksomhed, arvesmykker, aktier m.v. skal være særeje – resten skal være delingsformue.
- Særejet skal tidsbegrænses, eller aftrappes løbende og ophæves, når der er gået f.eks. 20 år.
Skønt loven ikke tillader, at man frit må aftale enhver form for særeje, er der dog mange muligheder for at sammensætte en særejeform, der passer til ens ønsker – ovennævnte er blot nogle af mulighederne.
To særejeformer
Man kan vælge mellem to særejeformer i Danmark: Fuldstændigt særeje og skilsmissesæreje. Ved skilsmisse og under ægteskabet er de to særejeformer helt ens: Der skal ikke ske deling af særejet ved en eventuel separation eller skilsmisse.
Forskellen viser sig kun i tilfælde af dødsfald: Har man valgt fuldstændigt særeje, forbliver den afdødes værdier særeje ved død. Dette medfører, at den længstlevende ægtefælle ikke kan sidde i uskiftet bo med særejemidlerne.
Fuldstændigt særeje medfører også, at den længstlevende ægtefælle får en mindre andel af den afdødes værdier.
Fuldstændigt særeje var tidligere den mest udbredte særejeform. I dag er det mere udbredt at vælge skilsmissesæreje – eller mere præcist ”ægtefællebegunstigende kombinationssæreje”, som er den fulde juridiske betegnelse for den særejeform, som benyttes i praksis.
Ægtefællebegunstigende kombinationssæreje betyder, at skilsmissesærejet bliver fuldstændigt særeje for den af jer, som bliver længstlevende. Det er da kun den førstafdødes skilsmissesæreje, som bliver delingsformue ved død.
Sådan får man særeje
Særeje kræver, at begge ægtefæller er enige om det og indgår en aftale i form af en ægtepagt.
Du kan starte bestillingen af en ægtepagt ved at klikke på knappen nedenfor.
Den nedskrevne aftale skal underskrives og tinglyses i Personbogen for at blive gyldig. Tinglysningsafgiften til staten er kr. 1.750.
Man kan også få særeje ved arv, hvis der i et testamente er bestemt, at al arv skal tilhøre arvingen som særeje.
Ofte er der i testamentet indsat en bestemmelse om, at arvingen kan ophæve bestemmelsen om særeje, hvis arvingen ikke ønsker at have særeje – nogle gange skal arvingen dog være fyldt f.eks. 50 år eller have været gift i f.eks. 10 år før særejet må ophæves. Er der ikke indsat en bestemmelse om, at særejet må ophæves, betyder det, at arvingen ikke må ophæve det.
Ønsker I at oprette en ægtepagt?