En fuldmagt er et dokument, hvormed du giver en anden (typisk en slægtning eller ven) ret til at træffe bestemte beslutninger og handle på dine vegne.
Den person, som du giver disse rettigheder til, kaldes en ”fuldmægtig”. Du kaldes ”fuldmagtsgiveren”.
En fuldmagt kaldes også for ”fremtidsfuldmagt” (eller “generalfuldmagt”). I det følgende vil betegnelsen fuldmagt for nemheds skyld blive benyttet.
At oprette en fuldmagt betyder ikke, at du ikke længere kan træffe beslutninger selv. Det betyder blot, at en anden person også kan handle på dine vegne. Så længe du er i stand til at give instrukser, skal den anden person følge dine beslutninger og handle i din interesse. Du deler kort sagt dine beføjelser med en anden.
Du kan til enhver tid tilbagekalde fuldmagten, hvis du ikke er tilfreds med fuldmægtigen.
Ved at oprette en fuldmagt, kan du vælge at give fuldmægtigen ret til bl.a. følgende ting:
- At disponere på dine vegne over dine penge, benytte netbank m.v.
- At sælge eller pantsætte din faste ejendom eller din andelslejlighed
- At indgå kontrakter på dine vegne, f. eks. købekontrakter eller lejekontrakter.
Siden 2017 har det været muligt at oprette en såkaldt fremtidsfuldmagt, som skal registreres digitalt og vedkendes mundtligt foran den lokal notar. Man kan dog fortsat oprette andre typer fuldmagter, eksempelvis en generalfuldmagt. De to fuldmagtstyper adskiller sig primært ved, hvornår de træder i kraft:
- En ”klassisk” fuldmagt (også kaldet en ”generalfuldmagt”) træder i kraft straks, den er underskrevet og vedvarer med at virke efter man ikke længere er i stand til selv at varetage sine interesser.
- En fremtidsfuldmagt træder først i kraft, når Familieretshuset har modtaget en anmodning herom vedlagt lægeudtalelse. Fremtidsfuldmagten bliver registreret digitalt i et fuldmagtsregister – det gør generalfuldmagter ikke.
Nogle vælger at oprette begge ovennævnte fuldmagtstyper, dvs. en generalfuldmagt og en fremtidsfuldmagt. Derved får du fordelene fra begge fuldmagtstyper:
Når du bestiller en fremtidsfuldmagt, har du mulighed for også at modtage en generalfuldmagt uden merpris – så kan du selv tage stilling til, hvorvidt du vil oprette den ene type eller begge typer.
Prisen for en fuldmagt er normalt kr. 2.550,00 inkl. moms. Er du medlem af Ældre Sagen ydes kr. 800,00 i rabat, således at prisen bliver kr. 1.750,00.
Ønsker du og din ægtefælle enslydende fuldmagter, kan I få den anden fuldmagt til kr. 750,00.
De fleste mennesker med fast ejendom (såsom et hus eller sommerhus) eller opsparing (såsom bankkonti, obligationer, aktier osv.) bør overveje at oprette fuldmagt.
Hvis du ikke opretter en fuldmagt og du bliver ude at stand til at handle fornuftsmæssigt, kan det blive nødvendigt, at myndighederne udpeger en værge for dig, således at du kommer under værgemål.
Dette indebærer, at din formue skal administreres efter de meget strenge regler om anbringelse og bestyrelse af midler tilhørende personer under værgemål. Dine likvide midler og værdipapirer skal bestyres i en forvaltningsafdeling, og din værge skal have statsforvaltningens samtykke til en række dispositioner.
Den person, som du ønsker at give fuldmagten til, får visse pligter og ansvar. Den væsentligste pligt for fuldmægtigen er, at vedkommende skal handle i din interesse.
Selv om fuldmægtigen forventes at handle i din interesse og at bruge dine penge og ejendom til din fordel, har vedkommende en høj grad af frihed til at gøre som vedkommende skønner bedst. Derfor er det afgørende, at du vælger en person, som du kan stole på, når du udpeger vedkommende til din fuldmægtig.
Ønsker du/I at oprette fuldmagt?
Det kan ofte være en god idé at dele hvervet som fuldmægtig op, således at én fuldmægtig varetager økonomien, mens en anden står for beslutninger om salg af bolig.
En fuldmægtig skal holde dine midler adskilt fra sine egne. Fuldmægtigen må ikke begunstige sig selv ved sine handlinger – med mindre du da udtrykkeligt anfører i en særskilt instruks til fuldmægtigen, at vedkommende gerne må dette.
Fuldmægtige skal opbevare dokumentation (og evt. føre regnskab) for de handlinger, vedkommende foretager sig på dine vegne.
Hos Ældre Sagen er der mulighed for at hente 3 standardiserede fuldmagtstyper her, hvor man også kan læse nærmere om de forskellige typer af fuldmagter. Pårørendefuldmagterne er parate til udfyldelse og anvendelse for dig, som ønsker at give en anden person adgang til at handle for dig.
Hvis fuldmagten skal “skræddersys”
Har du særlige ønsker, der kræver individuel tilpasning af fuldmagtens indhold, kan du til en særlig medlemspris få advokathjælp til udfærdigelsen af en fremtidsfuldmagt.
Prisen for en fuldmagt er normalt kr. 2.550,00 inkl. moms. Er du medlem af Ældre Sagen ydes kr. 800,00 i rabat, således at prisen bliver kr. 1.750,00.
Ønsker du og din ægtefælle enslydende fuldmagter, kan I få den anden fuldmagt til kr. 750,00
Samtidig kan du få advokatens svar på dine spørgsmål om fuldmagter.
Her kan du læse mere om, hvordan du/I kan bestille en fuldmagt.
Kan jeg oprette en fuldmagt, hvis jeg ikke er i stand til at handle fornuftsmæssigt?
Hvilken type fuldmagt kan jeg få lavet hos jer?
Kan jeg oprette en fremtidsfuldmagt, hvis jeg ikke har NemID?
Kan jeg tilbagekalde en fuldmagt?
Gælder en fuldmagt efter jeg dør?
Får en fuldmægtig betaling?
Er der alternativer til fuldmagter?
Ønsker du/I at oprette fuldmagt?