Ring tlf. 8618 6846 (kl. 9-15)

Hvad bestemmer andre enlige i deres testamente?

Såfremt man er enlig, bør man oprette et testamente

Ved hjælp af et spørgeskema kan man oprette sit testamente hurtigt og trygt online. Takket være spørgeskemaet er tidsforbruget lavere og testamentet koster derfor også mindre.

Læs om typiske testamentsønsker, alt efter om man er:

  1. Enlig uden børn
  2. Enlig med børn
  3. Enlig i uskiftet bo 
Mit Testamente | Ældre Sagens Advokatforbindelse

1. Enlige uden børn

Såfremt en person er enlig og barnløs, vil arven tilfalde den pågældendes forældre. Er en (eller begge) forældre døde, tilfalder den ledige arvelod den afdøde forælders livsarvinger (dvs. opretterens søskende).

Ønsker man som enlig en anden fordeling af arven kan man frit oprette testamente.

Arven kan frit testeres til eksempelvis en veninde, niecer eller nevøer. Man kan også efterlade arven helt eller delvist til en velgørende forening, der ikke skal betale afgift af arven.

De ønskede arvinger (eksempelvis nevøer) vil skulle betale boafgift og tillægsboafgift af arven. Hvis man forventer at efterlade sig over ca. 600.000 kr., kan man nedsætte afgiftens størrelse, såfremt en velgørende forening også gøres til arving. 

Du kan læse mere om denne såkaldte 30 %-løsning, her.

2. Enlig med børn

Såfremt man er enlig med børn, bestemmer arveloven som udgangspunkt, at arven tilfalder børnene til lige deling.

Hvis man imidlertid ønsker, at arven skal være børnenes særeje – og det ønsker langt de fleste – skal man oprette et testamente.

Typisk bestemmer enlige med børn følgende:

  • At bestemte arvinger skal arve bestemte ting (såkaldte genstandslegater)
  • At arven skal være særeje, således at arven ikke deles i tilfælde af arvingens separation/skilsmisse fra sin ægtefælle
  • At en eller flere af børnene/børnebørnene kun skal arve tvangsarv (et såkaldt “sort får-testamente“), hvis der er dårlig eller ingen kontakt.

3. Enlig i uskiftet bo?

Såfremt man er enke eller enkemand, kan man sidde i uskiftet bo – hvilket blandt andet betyder, at der ikke blev udbetalt arv til børnene, da ens ægtefælle gik bort.

Sidder man i uskiftet bo, må man ikke i sit testamente bestemme over hele formuen. Man må kun bestemme over den halvdel af det uskiftede bo, der anses for arv efter en selv. Den anden halvdel af formuen anses for arv efter den afdøde ægtefælle.

Mange enlige i uskiftet bo opretter et testamente – eksempelvis for at gøre arven til børnenes særeje eller fordele arven ”skævt” mellem børnene/børnebørnene. Generelt gælder det dog, at bestemmelserne ikke har virkning for den halvpart, der falder i arv efter den afdøde ægtefælle.

Læs eventuelt mere om uskiftet bo på vort ”søster-site” MinAdvokat.dk, der har en artikel om uskiftet bo (link åbner i nyt vindue).

Har du spørgsmål?

Du kan også kontakte os (gratis) og få svar på dine konkrete spørgsmål. Du kan se et eksempel på et spørgsmål om uskiftet bo på vores “søster-site” her (link åbner i nyt vindue).

Ved du nu tilstrækkeligt til, at du er parat til at bestille et testamente?

Er du enlig og ønsker at oprette et testamente?