Har du spørgsmål om, hvem der arver dig, kan du prøve vores gratis program “Hvem Arver Mig?”.
Har du et spørgsmål, der ikke er besvaret? Så kontakt os gerne
Du svarer på spørgsmålene i vort særlige spørgeskema. Benytter du programmet “Hvem arver mig?” får du herefter en personlig vurdering af din situation rent arvemæssigt. Du kan også benytte vort andet program til bestilling af testamente.
Når du har indtastet dine ønsker, kan du vælge at trykke “bestil”. En familieadvokat udfærdiger herefter manuelt testamentet.
Du modtager et udkast til testamente som PDF-fil pr. mail ca. tre uger senere.
Testamentet kan herefter blive gennemgået telefonisk og eventuelle rettelser blive indføjet.
Du kan pr. e-mail og telefon få svar på alle dine spørgsmål vedrørende testamentet.
Når testamentet er endeligt oprettet, får du en faktura, du kan betale via netbank, samt det oprettede testamente.
Du kan læse mere om testamentsbestillingen her.
JA! Vores advokater laver dokumenterne ud fra dine oplysninger, så de passer til dig – og kun dig.
Vi bliver ofte spurgt, om spørgeprogrammet også kan bruges til at oprette gensidige testamenter for to personer, samt om det passer til meget komplicerede familieforhold med særbørn mv. Svaret er JA.
Hvert dokument laves så at sige “i hånden” af en advokat, når oplysningerne er modtaget – det er kun bestillingen, der foregår elektronisk.
Resten foregår ganske som på et “normalt” advokatkontor.
Du kan gratis benytte programmet “Hvem arver mig?” til at danne dig et indtryk af, hvem der er dine arvinger.
Ønsker du efterfølgende at bestille et testamente, kan det ske via det lignende spørgeskema om testamente til fast pris hos Ældre Sagens advokatforbindelse.
Benytter du advokaterne bag denne hjemmeside, ligger advokatsalæret fast fra starten: kr. 3.750 inkl. moms.
Der ydes rabat på kr. 800 til medlemmer af Ældre Sagen, der således kan oprette testamentet for kr. 2.950 inkl. moms, såfremt medlemsskabet oplyses i spørgeskemaet (næstsidste side).
Er du ikke allerede medlem af Ældre Sagen, kan du melde dig ind og opnå rabatten. Du skal blot oplyse medlemsnummeret inden der er gået 14 dage fra bestillingen.
Prisen inkluderer udfærdigelsen og fremsendelsen af udkast til dokument, eventuelt telefonmøde til afklaring af tvivlsspørgsmål og al ekspedition.
Notaren opkræver derudover et gebyr kr. 300,00. når testamentet underskrives hos notar.
Du kan også vælge at gå til en lokal advokat. Prisen vil da typisk være noget højere.
Har du via spørgeprogrammet på denne hjemmeside indtastet alle relevante navne m.v. og afklaret dine ønsker, forinden mødet med den lokale advokat, opnår advokaten en tidsbesparelse på 30-60 minutter – og du skulle dermed kunne få en lavere pris.
Husk at spørge advokaten forinden mødet, hvad prisen forventes at være – advokaten er forpligtet til at oplyse dette, enten som en fast pris eller en pris baseret på tidsforbruget.
Spørg også, om advokaten har lavet andre testamenter i denne uge (ikke alle advokater har testamenter som deres speciale)
Læs mere under Priser.
Fra det øjeblik du har bestilt dokumentet, til du modtager et udkast til gennemsyn fra advokaten, går der som hovedregel ca. tre uger.
Udkastet kan herefter blive gennemgået telefonisk og eventuelle rettelser blive indføjet. Du kan under telefonmødet få svar på alle dine spørgsmål vedrørende testamentet.
Bemærk, at testamentet ikke er gyldigt straks – testamenter skal underskrives ved notaren før de er gyldige.
JA! Du kan til enhver tid komme med rettelser, tilføjelser og ændringer, indtil dokumentet er præcis som du ønsker. Spørgeprogrammets formål er alene at samle de nødvendige oplysninger for, at advokaten kan udfærdige et første udkast til testamente og sende det til dig/jer med posten.
Når du/I har gennemlæst udkastet, kan du vende tilbage til advokaten med dine kommentarer, spørgsmål og tilføjelser, indtil testamentet afspejler dine ønsker.
JA! MitTestamente er underlagt de samme regler som enhver anden advokat. Det vil sige, at vi har tavshedspligt og at vi har en ansvarsforsikring der dækker vor advokatrådgivning.
Skulle du føle dig dårligt behandlet, vil vi meget gerne høre fra dig, ligesom du er velkommen til at henvende dig herom til Ældre Sagens medlemsrådgivning.
Du vil i det intelligente spørgeprogram kun blive stillet de samme, nødvendige spørgsmål, som en erfaren familieretsadvokat ville stille under et personligt møde.
Programmet baserer spørgsmålene på dine hidtidige svar, således at du f.eks. kun får spørgsmål om børnetestamente, hvis du har mindreårige børn.
De fleste får ca. 15-18 spørgsmål.
Du får undervejs forklaring på de forskellige fagudtryk, som optræder i et testamente/ægtepagt.
Er der spørgsmål, der er uklare, kan du undlade at udfylde dem – på næstsidste side i spørgeprogrammet kan du så anføre med dine egne ord, hvad du ønsker at opnå ved at skrive testamente.
Det skyldes, at vi har en stor erfaring på området og mange koncepter til formulering af de forskellige ønsker, samt at du selv har brugt tid på grundigt at besvare alle spørgsmålene her på hjemmesiden.
Der ligger en stor tidsbesparelse i, at du selv via et intelligent spørgeskema nedskriver alle informationer og ønsker, således at advokaten kun skal bruge tid på den præcise juridiske formulering af testamente, baseret på din “bestillingsseddel”.
Såfremt I ønsker det, kan I få sagen behandlet som hastesag, komme “forrest i køen” og tale med advokaten med kort varsel mv.
Vi kan evt. udfærdige testamentet som et vidnetestamente og fremsende det pr. e-mail hurtigt – klar til underskrift foran to vidner.
Når ferierejsen er vel overstået, bør der dog udfærdiges et egentligt notartestamente.
Kontakt os på tlf. 8618 6846, hvis du har ønske om hastebehandling. Der er et tillæg kr. 2.000 inkl. moms for hastesager.
Mange par vælger at lave et gensidigt testamente for derved at sikre hinanden bedst muligt.
Spørgeprogrammet virker for alle familietyper – også meget komplicerede familieforhold.
Af praktiske grunde vil den ene af jer blive benævnt “opretteren” i spørgeprogrammet, mens den anden er “medtestator”.
På spørgeprogrammets side 1 (om navn og civilstand) skal I skrive den enes navn – så vil I på side 2 blive spurgt om den andens navn.
I det færdige testamente vil I dog naturligvis være ligestillede.
I skal naturligvis kun betale for ét testamente, selvom I er to, der opretter det – et gensidigt testamente er ét dokument.
Alle de oplysninger, du har indtastet, læses grundigt igennem af en advokat. Herefter skrives dokument ud fra dine ønsker.
Er advokaten i tvivl om noget, vil du blive kontaktet med henblik på telefonmøde.
Læs eventuelt, hvad andre kunder mener.
Du kan sende os en mail med alle de tvivlsspørgsmål, du måtte have.
Er det ikke noget du kan forklare via e-mail, er du velkommen til at kontakte os.
Der kan til tider være tekniske problemer, der forhindrer spørgeprogrammet i at fungere, hvilket vi beklager.
Oplever du problemer med at få hjemmesiden til at fungere teknisk korrekt, kan du altid ringe på tlf. 8618 6851 eller sende en e-mail.
Testamentet er først gyldigt oprettet, når du har underskrevet det foran en notar (en medarbejder ved skifteretten).
I helt særlige tilfælde kan man oprette andre typer testamenter (vidnetestamenter, nødtestamenter mv.), hvilket du kan kontakte os for at høre nærmere om. Er der mulighed for det, anbefaler vi altid, at der oprettes et testamente med behørig notarpåtegning.
Såfremt du har andre spørgsmål, er du mere end velkommen til at kontakte os her.