Nogle gange er den primære begrundelse for oprettelsen af testamente, at testatorerne (forældrene) vil ”beskytte børnenes arv”.
Hvad betyder særeje?
Det er et udbredt ønske blandt forældre, at arven skal være børnenes særeje og dermed ikke indgå i bodelingen med svigerbarnet i tilfælde af, at barnet bliver skilt efter at have modtaget arv.
Man kan også bestemme særeje for arven til andre end børn. Ønsker ægtefæller at få særeje i deres eget ægteskab, skal de oprette en ægtepagt om særeje – men det er noget helt andet (som vi dog også kan hjælpe med).
Hvilken særejeform skal man så vælge?
Beskyttelsen af arven kan ret beset blive relevant i to tilfælde, nemlig i tilfælde af skilsmisse eller dødsfald.
Kombinationssæreje:
- Hvis man primært ønsker at sikre, at arven skal være særeje for arvingen i tilfælde af, at vedkommendes ægteskab måtte ende med separation/skilsmisse, kan man vælge den særejeform, der hedder Kombinationssæreje. Denne særejeform sikrer særeje ved skilsmisse, men stiller samtidig arvingens ægtefælle gunstigt, såfremt arvingens ægteskab ophører ved, at arvingen dør før sin ægtefælle. Ægtefællen vil i den situation få mulighed for at hensidde i uskiftet bo og kan beholde 3/4 af arven i tilfælde af skifte.
Fuldstændigt særeje:
- Vælges fuldstændigt særeje, vil arven være særeje ved såvel separation, skilsmisse og ved arvingens dødsfald. Arvingens ægtefælle arver 1/2 af det fuldstændige særeje, mens arvingens børn vil modtage den anden 1/2 af det fuldstændige særeje. Arvingens ægtefælle har ikke mulighed for at sidde i uskiftet bo med arvede midler, der er fuldstændigt særeje, så de arvede særejemidler vil skulle udredes straks ved arvingens død.
Fuldstændigt særeje med succesion:
- En tredje mulighed er at vælge Fuldstændigt særeje med succesion: Arven er fuldstændigt særeje og vil ikke skulle indgå i bodelingen ved hverken separation, skilsmisse eller død. Ved arvingens død vil den del af arven, der er friarv, gå videre til en modtager, som man som testator i forvejen har udpeget, uden at skulle deles med arvingens ægtefælle. Kun den del af arven, der er tvangsarv, vil arvingens ægtefælle modtage halvdelen af – typisk 1/8. Arvingen er desuden forhindret i at testere over friarven, idet de arvede midler vil tilfalde den/de personer, som testator har valgt.
Kan arvingen ændre/ophæve særejet senere?
Som udgangspunkt er svaret nej – har man som testator bestemt, at arven skal være f.eks. kombinationssæreje for arvingen, kan arvingen ikke ophæve denne bestemmelse. Ønsker man at give arvingen ret til at ophæve vilkåret om særeje, skal det stå udtrykkeligt i testamentet. Arvingens adgang til at ophæve særejet kan eventuelt gøres betinget af, at arvingen opfylder nogle vilkår – eksempelvis at arvingen er fyldt 50 år eller har været gift i 15 år.
For alle tre ovennævnte særejeformer gælder det, at arvingen frit vil kunne bruge de arvede midler i levende live til eksempelvis rejser, almindeligt forbrug m.v.
Dermed vil arvingen i praksis kunne ophæve særejet, uanset om der i testamentet er angivet er en formel ophævelsesadgang eller ej.
Hvilken særejeform er den rette for mig?
Svaret på dette spørgsmål afhænger af ens konkrete ønsker og familiesituation – det er ikke muligt at give en generel anbefaling. Alligevel skal det dog nævnes, at ”fuldstændigt særeje med succession” er en særejeform, som ofte misforstås og som er vanskelig at håndhæve i praksis for ens efterkommere.
Spørg gerne advokaten nærmere om, hvad der er det rette – rådgivningen er indbefattet i prisen ved bestilling af testamente. Kontakt os her.
Sådan bestiller du
Ønsker I et testamente, hvor arven gøres til arvingernes særeje, kan det bestilles via knappen nedenfor.
Bestillingen foregår ved, at I svarer på spørgsmålene i vort særlige spørgeskema. I kan eventuelt i spørgeskemaet anføre under “Særlige Ønsker”, at det er et ”særejetestamente”, der ønskes – selvom det dog vil fremgå af jeres indtastede ønsker i øvrigt.
I kan læse mere om bestillingen her.
Ønsker du/I at oprette et testamente med særeje for arvinger?
