Hvad bestemmer andre ægtepar i deres testamenter?

1. Ægtepar, der IKKE har børn

Ægtefæller uden børn arver 100% efter hinanden. Formålet med et testamente er som oftest at sørge for den rette deling af arven, når den længstlevende ægtefælle dør.

Skal arven tilfalde hver ægtefælles søskendebørn osv. – og skal en del af arven gå videre til velgørende foreninger, eventuelt via den såkaldte ”30 %-løsningen”?

Typisk bestemmer barnløse ægtepar følgende:

1. De aftaler, at der skal ske den samme deling af arven efter længstlevende, uanset hvem der lever længst. Det kunne eksempelvis være en fordeling mellem hver ægtefælles slægtninge eller en velgørende organisation.
2. De bestemmer samtidig, at arven skal være særeje, således at arven ikke deles i tilfælde af arvingens separation/skilsmisse fra sin ægtefælle.

2. Ægtepar, der har børn sammen (ikke børn fra tidligere forhold)

Med et testamente kan den længstlevende beholde op til 15/16 (93,75%) af fællesboet – det vil ofte være at foretrække frem for at hensidde i uskiftet bo.

Ægtepar, der har et eller flere fællesbørn, men ikke børn fra tidligere forhold, vil erfaringsmæssigt oprette et testamente af to årsager:

1. De ønsker at sikre, at arven til børnene skal tilhøre dem personligt som særeje, således at arven ikke skal deles med svigerbørn i tilfælde af separation/skilsmisse mv.
2. Såfremt den længstlevende af en eller anden grund ikke vil sidde i uskiftet bo i resten af sine dage, f. eks. fordi længstlevende vil indgå nyt ægteskab, kan arven til længstlevende øges betydeligt, hvis der oprettes et testamente.

Med et testamente kan den længstlevende beholde op til 15/16 (93,75%) af fællesboet – det vil ofte være at foretrække frem for at hensidde i uskiftet bo. Forøges længstlevendes arvelod, bliver det billigere for den længstlevende at “skifte” og den længstlevende er ikke økonomisk tvunget til at sidde i uskiftet bo.

3. Ægtepar, der har børn fra tidligere forhold

Ægtepar med et eller flere børn fra tidligere forhold har ikke automatisk mulighed for at sidde i uskiftet bo. Det kræver nemlig samtykke fra den andens særbørn – et samtykke, der først kan indhentes, når børnene er blevet myndige.

Ofte vil et skifte – dvs. fordeling af arv –være et godt alternativ til hensidden i uskiftet bo. Med et testamente kan den længstlevende beholde op til 15/16 (93,75%) af fællesboet – den afdødes børn deler 1/16 (6,25%).

Når den længstlevende ægtefælle går bort, skal arven fordeles blandt børnene. Hvis der IKKE er oprettet et testamente, vil arven til de enkelte børn blive fordelt meget forskelligt, alt efter, hvem af de to ægtefæller, der går bort først.

Ægtefæller med fælles børn kan sidde i uskiftet bo uden at skulle have samtykke fra børnene. Er der særbørn, kræver det samtykke fra disse, hvis den længstlevende ægtefælle skal kunne sidde i uskiftet bo.

Typisk bestemmer ægtepar med børn fra tidligere forhold følgende:

1. De aftaler, at den længstlevende skal arve “mest muligt” ved den andens død.
2. De bestemmer i fællesskab, hvordan arven skal fordeles blandt børnene, når den længstlevende dør – uanset hvem af ægtefællerne, der bliver længstlevende.
3. De bestemmer, at arven til børnene skal tilhøre dem personligt som særeje, således at arven ikke skal deles med svigerbørn i tilfælde af separation/skilsmisse mv.

Skal alle børn arve det samme – eller…?

Ikke sjældent er der dårlig kontakt til et eller flere af børnene. Mange ægtepar opretter derfor et “sort får”-testamente. Det betyder, at arven til en eller flere livsarvinger skæres ned til tvangsarven, hvorved de resterende arvinger får mere.

Mange ældre par, der bliver gift i en moden alder og har børn fra tidligere forhold, ønsker ikke at arve efter hinanden. De ønsker i stedet, at deres formue går direkte til deres børn fra tidligere forhold. Dette opnås via et testamente og en ægtepagt – samlet kaldet en 50+-løsningen.

Andre testamentsønsker er bestemt mulige – ovenstående er alene eksempler på ønsker, som vi erfaringsmæssigt møder ofte. Ønsker I at oprette et testamente, vil det blive skræddersyet til jeres ønsker og familieforhold.