Ring tlf. 8618 6846 (kl. 9-15)

Etiske retningslinjer

Klarhed

Vi lægger vægt på at have faste priser og klarhed om, hvad der indgår i aftalen, således at der fra starten er enighed om, hvad advokaten skal udføre.

Du kan til enhver tid sende e-mails med spørgsmål til MitTestamente.

Du kan ligeledes anmode om at få et telefonmøde med advokaten, såfremt du har nogen spørgsmål til det modtagne dokument. På mødet gennemgår vi dokumentet fra start til slut, således at der er sikkerhed for, at der ikke er nogen tvivlsspørgsmål.

Dette er din og MitTestamentes sikkerhed for, at dokumentet er i overensstemmelse med dine ønsker.

Telefonmøder er inkluderet i den faste pris for dokumentet. Du skal derfor ikke holde dig tilbage for at stille spørgsmål, hvis der er nogen som helst du er i tvivl om.

Professionalisme

Vi vægter efteruddannelse, deltagelse i kollegialt arbejde, undervisning af andre jurister og retshjælp til ubemidlede højt.

Ligeledes støtter vi jurastudiet på Universitetet via undervisning og ved at bistå jurastuderende med at finde studiejobs, der har relevans for deres studie.

Vi lægger vægt på fuld tilfredshed blandt vores klienter og arbejder løbende på at forbedre os.

Som et led i dette arbejde, udfører vi evalueringer med jævne mellemrum og modtager værdifulde tilbagemeldinger fra vores klienter.

Tavshedspligt

MitTestamente indsamler som et nødvendigt led i udfærdigelsen af dokumenter en række personlige oplysninger om hver enkelt klient.

Disse oplysninger behandles absolut fortroligt. MitTestamente er underlagt de advokatetiske regler og lovkravet om tavshedspligt om alle klienter.

MitTestamente forbeholder sig ret til at henvise klienter til at tage personlig kontakt til en advokat, såfremt det er vores vurdering, at sagen ikke på betryggende vis kan behandles uden et forudgående personligt møde med klienten/klienterne.

Klagevejledning

Såfremt salæret eller sagsbehandlingen giver anledning til utilfredshed, bør du straks henvende dig direkte til enten

Advokat Ulrik Grønborg eller advokat Jørgen U. Grønborg
Advokaterne Sankt Knuds Torv,
Ryesgade 31, 8000 Århus C.

Tlf. 8613 0600
Fax: 8613 1500
e-mail: ug@mittestamente.dk

Hvis der mod forventning ikke findes en løsning, kan der efterfølgende rettes henvendelse til Advokatnævnet. Advokatnævnet har kompetence til at behandle adfærdsklager og tvister om advokaters honorar.

Advokatnævnets adresse er
Kronprinsessegade 28
1306 København K

Du kan læse mere om, hvordan du kan klage til Advokatnævnet her

Se også den europæiske platform for online tvistbilæggelse, der kan anvendes i forbindelse med indgivelse af en klage her

MitTestamente er underlagt de advokatetiske regler.