Ring tlf. 8618 6846 (kl. 9-15)

Om

Historien bag

MitTestamente.dk er henvendt til medlemmer af foreningen Ældre Sagen. Der ydes således rabat til Ældre Sagens medlemmer.

Når man skal oprette sit testamente, skal man til advokat. Vi opdagede imidlertid, at mange af Ældre Sagens medlemmer fravalgte testamentet på grund af usikkerhed om prisen og fordi det var tidskrævende og omstændeligt at tage til møde hos advokaten.

Mit Testamente | Ældre Sagens Advokatforbindelse

I efteråret 2003 løste vi dette ved at lave et spørgeprogram på internettet. Her bliver man trin-for-trin stillet de samme spørgsmål, som en erfaren advokat ville have stillet på et personligt møde. Herefter går advokaten videre med at formulere testamentet.

Derved kan man få kyndig advokathjælp til sit testamente – på en let måde, hvor der ikke bruges tid (eller penge) på transport og møder.

Vi var de første, der lavede en testamenteservice online, og vi har forfinet processen siden da. I de forløbne år har vi hjulpet mange af Ældre Sagens medlemmer med at oprette testamente. 

Vi har i dag omfattende erfaring i, hvordan juridiske dokumenter udformes omhyggeligt, så intet overses.

Hvad lægger vi vægt på

Vi er eksperternes eksperter – og derfor har vi et ansvar, som vi tager seriøst ved at hjælpe, hvor vi kan.

Dette gør vi ved at tage hånd om, at familiens juridiske dokumenter bliver lavet rigtigt og trygt.

Via MitTestamente kan vi tilbyde advokatrådgivning prisvenligt og tilgængeligt – og med samme faglige kvalitet, som hvis man var taget til et personligt møde hos en erfaren advokat.

Derved kan vi forebygge uklarhed, arvestrid og misforståelser, hvilket ligger os meget på sinde.

Tryghed – hele vejen

Vi er flere advokater, der sammen gennemgår og formulerer hvert dokument. Når der på denne måde er flere erfarne øjne på hvert dokument sikres det, at dokumentet laves korrekt hver gang og at intet bliver overset.

Vi er så vidt vi ved det eneste advokatfirma, der har flere advokater på hver sag. Vi gør det, fordi det erfaringsmæssigt er den bedste måde at sikre, at kvaliteten er i orden. 

Derved kan vi hjælpe med at forebygge uklarhed og afværge misforståelser/arvestrid, hvilket ligger os meget på sinde.

Der er altid mindst 2 advokater, der kigger alle dokumenter igennem

Advokaterne bag skærmen:

Mit Testamente | Ældre Sagens Advokatforbindelse

Advokat Ulrik Grønborg, er den dagligt ansvarlige bag MitTestamente.dk og vort team af juridiske medarbejdere.

Han har undervist på universitetet og medvirket som ekspert i avisartikler og i TV-programmer på DR og TV2, herunder dokumentaren ”Når arven splitter os”.

Interessen for at hjælpe andre med at løse juridiske problemer, har Ulrik Grønborg ikke fra fremmede – han er tredje generation af advokater i familien. Hans farfar, Lars O. Grønborg var landsretssagfører i Odense og folketingsmedlem for Retsforbundet.

Mit Testamente | Ældre Sagens Advokatforbindelse
Advokat Jørgen U. Grønborg

Hans far, advokat (H), lektor Jørgen U. Grønborg, er advokat i Aarhus og har hjulpet med at programmere spørgeprogrammet bag MitTestamente.

Han har møderet for Højesteret og modtog i 2006 Dreyerfondens Hæderspris, fordi han i sin karriere har gjort en særlig indsats for sit fag. Han har over 40 års erfaring i løsning af familie- og arveretlige konflikter.

Bag skærmen finder du også følgende advokater:

Advokat Amalie Baden tiltrådte i år 2006 og har været i advokatfirmaet siden. Hun beskæftiger sig i dag særligt med at rådgive familier om boligjura, skilsmisser og retssager.

Hun er valgt til bestyrelsen af Danske Familieadvokater, underviser på jurastudiet i Familie- og arveret, ligesom hun underviser andre advokater og advokatfuldmægtige på efteruddannelseskurser.

Amalie Baden
Mit Testamente | Ældre Sagens Advokatforbindelse

Advokat Kristian Ravn-Petersen har siden 2009 været specialiseret i at rådgive om testamenter, fuldmagter og ægtepagter. Han arbejder endvidere med dødsboer og internationale arvestridigheder.

Han har i sin fritid startet Skanderborg Advokatvagt, hvor han hver måned giver gratis råd, hvis nogen er stødt på juridiske problemer. Læs mere om Kristians frivillige arbejde i denne artikel.

Derudover har vi en række dygtige jurastuderende, der bistår ved telefonerne, hvis man ringer på vort telefonnummer 8618 6846.

Jura studerende

Advokatkontor siden 1879:

I det daglige holder vi til i Aarhus hos Advokaterne Sankt Knuds Torv P/S, Ryesgade 31, 1. sal, 8000 Aarhus C, CVR-nr. 3228 3012.

 

Advokaterne Sankt Knuds Torv P/S er navnet på vort advokatfirma, hvis historie kan spores tilbage til 1879. MitTestamente.dk er vores onlineservice til Ældre Sagens medlemmer, hvor vi siden 2003 har skræddersyet juridiske dokumenter. 

Læs mere om vores 140 års gamle historie.

Mit Testamente | Ældre Sagens Advokatforbindelse

Er man ikke medlem af Ældre Sagen, kan man benytte vores ”søster-side” MinAdvokat.dk til at oprette sine juridiske dokumenter til en lidt højere (men stadig lav) pris.

Vi har også andre hjemmesider – blandt andet Synopsis.dk, hvor advokater fra hele landet kan læse vores referater af domme, bruge beregningsprogrammer og hente paradigmaer til brug for deres daglige arbejde.

Andre oplysninger:

Hvis du er interesseret i at læse mere om, hvordan vi sørger for at behandle dine persondata med omhu, eller hvilke advokatetiske regler, vi skal leve op til, og hvad vores ansvarsforsikring dækker, kan finde informationen her.

Advokatrådgivning

Kontakt Ældre Sagens medlemsrådgivning

Har du spørgsmål, er du velkommen til at kontakte Ældre Sagens medlemsrådgivning på tlf. 80 30 15 27.

Telefonerne har åbent mandag, tirsdag & onsdag kl.10-14 samt torsdag kl.14-18.

Du kan også kontakte advokatkontoret direkte på tlf. 86 18 68 51.

Hvis du bestiller et testamente, vil du efter bestillingen få lejlighed til at gennemgå testamentet med en advokat og komme med rettelser, spørgsmål og kommentarer til en advokat.

Vores adresse

MitTestamente.dk
c/o Adv. Sankt Knuds Torv
Ryesgade 31,
8000 Århus C

Telefon 8618 6846
Skriv til adv. Ulrik Grønborg